
I de seneste samtaler har jobsøgende særligt fremhævet disse egenskaber
Foretrukken mødeform
Klara Isfeld 5,0
Jeg ved, hvor sårbar en jobsøgning kan føles. Selv har jeg prøvet at stå midt i den. Jeg har sendt ansøgninger, været til mange samtaler, fået afslag og mærket tvivlen. Men jeg har også oplevet glæden ved at lande det job, der føltes helt rigtigt. Derfor møder jeg mennesker med både forståelse og ærlighed. Til daglig arbejder jeg som Head of Operations og har gennem mere end 20 år ledet teams, ansat medarbejdere og udviklet mennesker i banker, fintech og medtech. Jeg har siddet på begge sider af bordet og ved, hvad arbejdsgivere kigger efter, men også hvor svært det kan være at få sine kompetencer til at skinne igennem på papir og til en jobsamtale. Hos mig får du ikke en standardskabelon eller de samme råd, som alle andre får. Vi tager udgangspunkt i dig. Jeg hjælper dig med at finde ind til det, der gør dig unik, og omsætte det til et stærkt CV, en troværdig LinkedIn-profil og en fortælling, der føles naturlig, når du sidder til en jobsamtale. Jeg kan blandt andet hjælpe dig med: • CV og ansøgning • LinkedIn-profil • Forberedelse til jobsamtaler • Karriereafklaring • Ledersparring • Feedback og motivation Min stil er direkte, varm og ærlig. Jeg stiller spørgsmål, udfordrer dine antagelser og hjælper dig med at se muligheder, du måske ikke selv har fået øje på. Jeg tror på, at de fleste mennesker allerede har det, der skal til. De mangler ofte bare en, der kan hjælpe dem med at få det frem. NB - jeg foretrækker at du reelt er jobsøgende og ikke blot vil skifte fra dit nuværende job til et nyt Så derfor vil jeg prioritere dem, som har stået udenfor arbejdsmarkedet i en rum tid. Praktisk : Mine mødetider er som oftest udenfor arbejdstiden, sent eftermiddage eller aftener i Hørsholm omegn (Nordsjælland).
Sådan forbereder du dig til din samtale
- Tænk over, hvor du står lige nuOvervej hvad der fylder mest: energi, retning, ansøgninger, CV, netværk eller noget helt andet. Der er ikke et rigtigt eller forkert svar.
- Notér 1–2 ting du gerne vil have hjælp tilDet kan være sparring på dit CV, feedback på en ansøgning, strategiske overvejelser — eller bare nogen at tale situationen igennem med.
- Overvej hvad du håber at få ud af samtalenDet kan være ro, et nyt perspektiv, konkrete råd eller et lille skub i processen. Det hjælper din JobBuddy med at ramme rigtigt.
- Vær klar på at være ærligJobBuddies er frivillige, uvildige mennesker. Du behøver ikke imponere nogen - jo mere ærlig du er, jo bedre kan de hjælpe. Og husk, de har selv prøvet at stå i din situation.
- Husk: det er en samtale, ikke en præsentationDu behøver ikke have styr på alt. Samtalen er et fælles rum, hvor I snakker om din situation sammen.
Send en mødeforespørgsel til Klara Isfeld
Udfyld formularen herunder for at starte en dialog. Din besked sendes direkte til Klara Isfeld, som efterfølgende vil tage kontakt til dig.
Husk, at alle JobBuddies arbejder frivilligt, så svartiden afhænger af den enkeltes tilgængelighed.