
I de seneste samtaler har jobsøgende særligt fremhævet disse egenskaber
Foretrukken mødeform
Noah Gøtz
Jeg er klar til at støtte dig i din proces mod job. Min professionelle rygsæk er fyldt med erfaring fra rekruttering og som jobrådgiver og underviser i jobcenter og a-kasse. Jeg har en kandidatgrad i kommunikation og arbejder i dag deltid som selvstændig coach og lever med en kronisk sygdom. Jeg har erfaring med at rådgive indenfor mange forskellige brancher, stillinger og aldersgrupper. Og så har jeg selv været jobsøgende af flere omgange - både som ledig og værende i job. For mig handler jobsøgning ikke kun om at sende ansøgninger afsted. Det handler i høj grad om, hvordan du har det undervejs. I 2015 mødte jeg selv stor personlig modgang, da jeg fik konstateret en neurologisk lidelse. Det lærte mig at flytte fokus fra fysiske begrænsninger til mental styrke – en erfaring, jeg trækker aktivt på i min coaching. Hos mig får du både den professionelle jobrådgiver og en nærværende samtalepartner, der hjælper dig med at bevare troen på dig selv.
Sådan forbereder du dig til din samtale
- Tænk over, hvor du står lige nuOvervej hvad der fylder mest: energi, retning, ansøgninger, CV, netværk eller noget helt andet. Der er ikke et rigtigt eller forkert svar.
- Notér 1–2 ting du gerne vil have hjælp tilDet kan være sparring på dit CV, feedback på en ansøgning, strategiske overvejelser — eller bare nogen at tale situationen igennem med.
- Overvej hvad du håber at få ud af samtalenDet kan være ro, et nyt perspektiv, konkrete råd eller et lille skub i processen. Det hjælper din JobBuddy med at ramme rigtigt.
- Vær klar på at være ærligJobBuddies er frivillige, uvildige mennesker. Du behøver ikke imponere nogen - jo mere ærlig du er, jo bedre kan de hjælpe. Og husk, de har selv prøvet at stå i din situation.
- Husk: det er en samtale, ikke en præsentationDu behøver ikke have styr på alt. Samtalen er et fælles rum, hvor I snakker om din situation sammen.
Send en mødeforespørgsel til Noah Gøtz
Udfyld formularen herunder for at starte en dialog. Din besked sendes direkte til Noah Gøtz, som efterfølgende vil tage kontakt til dig.
Husk, at alle JobBuddies arbejder frivilligt, så svartiden afhænger af den enkeltes tilgængelighed.