
Foretrukken mødeform
Roland Vogt
Jeg har en lidt blandet faglig rygsæk, og det ser jeg egentlig som en styrke. Der hæfter sig mange erfaringer på mit navn; Jeg er uddannet mediegrafiker, har arbejdet med undervisning, beskæftigelse, kommunikation og projektledelse og har gennem mange år været engageret i foreningslivet, både som træner og leder. Jeg trives bedst, når jeg får mulighed for at udvikle noget fra idé til virkelighed. Gerne projekter, hvor mennesker, samarbejde og struktur er centrale elementer. Til daglig arbejder jeg i den kommunale beskæftigelsesindsats, hvor jeg blandt andet beskæftiger mig med mennesker, der har brug for en håndholdt indsats for at komme videre. Ved siden af mit arbejde bruger jeg en del tid på judo, hvor jeg arbejder med træning, ledelse, internationale samarbejder og udviklingsprojekter, blandt andet gennem Erasmus+. Som jobbuddy kan jeg især bidrage med erfaring inden for projektarbejde, foreningsliv, undervisning, kommunikation og beskæftigelsesområdet. Jeg er også selv nysgerrig på nye faglige muligheder og på, hvordan mine kompetencer kan bruges i andre sammenhænge. Derfor synes jeg, det giver god mening at udveksle erfaringer og hjælpe hinanden lidt videre.
Sådan forbereder du dig til din samtale
- Tænk over, hvor du står lige nuOvervej hvad der fylder mest: energi, retning, ansøgninger, CV, netværk eller noget helt andet. Der er ikke et rigtigt eller forkert svar.
- Notér 1–2 ting du gerne vil have hjælp tilDet kan være sparring på dit CV, feedback på en ansøgning, strategiske overvejelser — eller bare nogen at tale situationen igennem med.
- Overvej hvad du håber at få ud af samtalenDet kan være ro, et nyt perspektiv, konkrete råd eller et lille skub i processen. Det hjælper din JobBuddy med at ramme rigtigt.
- Vær klar på at være ærligJobBuddies er frivillige, uvildige mennesker. Du behøver ikke imponere nogen - jo mere ærlig du er, jo bedre kan de hjælpe. Og husk, de har selv prøvet at stå i din situation.
- Husk: det er en samtale, ikke en præsentationDu behøver ikke have styr på alt. Samtalen er et fælles rum, hvor I snakker om din situation sammen.
Send en mødeforespørgsel til Roland Vogt
Udfyld formularen herunder for at starte en dialog. Din besked sendes direkte til Roland Vogt, som efterfølgende vil tage kontakt til dig.
Husk, at alle JobBuddies arbejder frivilligt, så svartiden afhænger af den enkeltes tilgængelighed.