Se alle JobBuddies
Rune Gitz-Johansen

I de seneste samtaler har jobsøgende særligt fremhævet disse egenskaber

InspirerendeTrygt rumImødekommendeDirekte & ærlig

Foretrukken mødeform

Fysisk

Rune Gitz-Johansen

Bred erfaring, nysgerrig, forandringsparat, flere kategoriskift

Jeg arbejder med forretningsudvikling, produktudvikling, salg og branding. Jeg er drevet af produkter jeg kan mærke og organisationer der er funderet i stærke værdier og kulturer. Selvom jeg har et rimeligt klarsyn på det meste, har min egen karriere dog langt fra været en lige linje. Jeg har foretaget flere karriereskift og kategoriskift undervejs, prøvet forskellige roller og brancher af og undervejs også begået seriøse fejldisponeringer. Nogle af dem ret klassiske/åbenlyse, andre mere kreative. Dem deler jeg gerne, for de har lært mig mest. Jeg har erfaring med at bygge nye produkter og koncepter op fra bunden, positionere dem tydeligt og få dem ud at leve i virkeligheden. Samtidig har jeg arbejdet meget med at reducere komplekse problemstillinger til noget, der er til at forstå og handle på – både for teams, ledelse og kunder. Jeg ved også, hvordan det føles, når retningen er uklar, eller når man har taget et valg, der ikke landede som håbet. Som Jobbuddy vil jeg gerne bruge både mine succeser og mine fuckups til at hjælpe andre videre. Det kan være sparring om retning, karriereskift, kompetencer, CV eller profil – eller bare en ærlig samtale om tvivl, motivation og næste skridt. Jeg tror på, at de fleste mennesker rummer mere potentiale, end de selv ser, især i en situation hvor man står uden job eller er landet i det forkerte. Jeg engagerer mig frivilligt, fordi jeg ved, hvor meget det betyder at kunne lufte tvivl/tanker/ideer. Mit fokus er ikke perfekte karriereplaner, men realistiske skridt, læring undervejs og modet til at prøve igen eller et sceneskift. NB: Del gerne et par tanker om hvor du tror jeg kan hjælpe dig, så vi har et afsæt på kaffemødet.

1-2 ugers ventetid
København

Sådan forbereder du dig til din samtale

En god samtale med en JobBuddy bliver endnu bedre, hvis du har tænkt lidt over din situation på forhånd. Det behøver ikke være stort eller perfekt - bare et par nedslag, der hjælper jer med at komme godt fra start.
  • Tænk over, hvor du står lige nu
    Overvej hvad der fylder mest: energi, retning, ansøgninger, CV, netværk eller noget helt andet. Der er ikke et rigtigt eller forkert svar.
  • Notér 1–2 ting du gerne vil have hjælp til
    Det kan være sparring på dit CV, feedback på en ansøgning, strategiske overvejelser — eller bare nogen at tale situationen igennem med.
  • Overvej hvad du håber at få ud af samtalen
    Det kan være ro, et nyt perspektiv, konkrete råd eller et lille skub i processen. Det hjælper din JobBuddy med at ramme rigtigt.
  • Vær klar på at være ærlig
    JobBuddies er frivillige, uvildige mennesker. Du behøver ikke imponere nogen - jo mere ærlig du er, jo bedre kan de hjælpe. Og husk, de har selv prøvet at stå i din situation.
  • Husk: det er en samtale, ikke en præsentation
    Du behøver ikke have styr på alt. Samtalen er et fælles rum, hvor I snakker om din situation sammen.

Send en mødeforespørgsel til Rune Gitz-Johansen

Udfyld formularen herunder for at starte en dialog. Din besked sendes direkte til Rune Gitz-Johansen, som efterfølgende vil tage kontakt til dig.

Husk, at alle JobBuddies arbejder frivilligt, så svartiden afhænger af den enkeltes tilgængelighed.

Ved at sende beskeden accepterer du, at Rune Gitz-Johansen må kontakte dig direkte, samt at vi gemmer din forespørgsel i vores database.